Mentaltræning som en del af tinnitus behandling
Udover min audiologiske baggrund er jeg uddannet mentaltræner. Som noget nyt tilbyder jeg derfor forløb til dig, der har tinnitus. Forløbet er bygget op på 2 måneder, hvor vi har en samtale hver uge. Du vil i forbindelse med samtalerne få konkrete værktøjer, som du skal arbejde med til næste samtale. Forløbet bliver skræddersyet til dig, ud fra dit behov og dine problemstillinger. Forløbet kan også kombineres med lydterapi.
Sammenhængen mellem høretab og tinnitus
Eksperter vurderer, at tinnitus opstår, når hjernen forsøger at kompensere for tabet af hårceller i det indre øre. De svækkede signaler bliver fejltolket, hvilket kan resultere i, at man oplever lyd uden en egentlig lydkilde – altså tinnitus.
Flere undersøgelser peger på en klar sammenhæng mellem høretab og tinnitus. Det anslås, at op mod 90 % af personer med tinnitus også har en form for hørenedsættelse.
For mange kan høreapparater være en effektiv hjælp. De forstærker lyde i de frekvenser, hvor hørelsen er nedsat, hvilket giver hjernen flere reelle lyde at fokusere på. Det betyder ofte, at tinnitus træder mere i baggrunden og opleves mindre dominerende i hverdagen.
Behandling af tinnitus - hvordan foregår det?
Der findes ikke én standardløsning på tinnitus, men der er flere metoder, der kan hjælpe med at reducere generne. Behandlingen afhænger af, hvordan din tinnitus opleves, og hvad der ligger bag.
Når du søger hjælp til tinnitus, er første skridt at finde ud af, hvordan dine symptomer hænger sammen med din hørelse. Det giver ofte mening at begynde med en høretest, så jeg kan vurdere, om din hørelse spiller en rolle i dine gener.
Et høreapparat kan i nogle tilfælde være en relevant del af forløbet. Det skyldes, at flere lyde fra omgivelserne igen bliver tydelige, hvilket kan mindske kontrasten til den lyd, du oplever inde i øret.
Du kan blandt andet få hjælp gennem:
- Lydterapi, som kan mindske fokus på tinnitus
- Brug af høreapparat mod tinnitus, hvis der er høretab
- Rådgivning om vaner og håndtering i hverdage