Velkommen hos Tranbjerg Hørecenter
Oplevelsen af nedsat hørelse er meget individuel. Ved at tage udgangspunkt i din høretest og dit hørebehov, hjælper jeg dig på vej til en bedre hørelse – ved hjælp af min ekspertise og erfaring.
Jeg har en uafhængig høreklinik, Tranbjerg Hørecenter, der forhandler høreapparater til gode priser fra forskellige leverandører. Det giver os muligheden for at finde det bedst mulige match, i forhold til dit høretab.
Min høreklinik er beliggende i Tranbjerg, hvorfor jeg også har mange klienter fra Skanderborg, Aarhus og omegn. Derudover tilbyder jeg min hjælp på Samsø den sidste onsdag i måneden.
Du er altid velkommen til at booke tid til en gratis høreprøve – og prøve høreapparater op til 30 dage. Det er uforpligtende og helt uden omkostninger.
Fra første høretest til køb af apparat
Jeg hjælper dig hele vejen igennem forløbet. Jeg starter med at foretage en høreprøve. Ud fra denne test tager vi en snak omkring dit høretab og ikke mindst dine hørebehov. På baggrund af min erfaring anbefaler jeg et høreapparat, som du kan afprøve – og vi aftaler en ny tid til tilpasning af høreapparatet, hvor du også får en grundig undervisning i både brug og rengøring.
Du kan nu gå hjem og afprøve høreapparatet i dine vante omgivelser i 30 dage. Vi aftaler en ny tid til efterkontrol, hvor du også kan beslutte dig for, om du ønsker at købe apparatet.
Sammenhængen mellem høretab og demens
Vidste du, at høretab kan medføre demens? Et ubehandlet høretab påvirker ikke kun selve hørelsen, men det kan også påvirke dit helbred. Det er derfor altid en god idé at få foretaget en høreprøve, hvis du har den mindste mistanke.
Forskere mener, at der er en sammenhæng mellem høretab og demens – og at der er flere måder, hvorpå et høretab kan føre til demens. En af måderne er kognitiv belastning. Når man anstrenger sig for at høre og forstå, stresses hjernen. De ressourcer, der normalt bruges til at gemme det, der bliver sagt i hukommelsen, bliver i stedet brugt på at forstå, hvad der bliver sagt.
En anden måde er social isolation. Hvis det er svært at høre og følge med i samtaler, undlader man måske at gå ud og dyrke et socialt samvær. Hvis hjernen ikke får nok stimuli i løbet af dagen, øges risikoen for at udvikle demens.
Mulighed for hjemmebesøg
Har du ikke mulighed for at besøge mit hørecenter? Så er der heldigvis mulighed for hjemmebesøg i Tranbjerg og omegn. Mit udstyr er godkendt til brug i private hjem. Vær dog opmærksom på, at det kun er 2. onsdag i måneden jeg kører ud og at der beregnes et kørselsgebyr i forbindelse med hjemmebesøg – dog stadig til en god pris.
Bestil tid til en gratis og uforpligtende høreprøve
Der er ca. 200.000 danskere, der lever med et ubehandlet høretab. Er du en af dem? Hvis du har en mistanke om det, så tøv ikke med at bestille en tid til en høretest i min høreklinik. Det er som sagt gratis og uforpligtende.
Kontakt Tranbjerg Hørecenter allerede i dag for at bestille tid eller høre mere. Jeg glæder mig til at høre fra dig!